feb 28 2005

Hvilken farve kan du bedst lide?

Det er altså ikke fordi, at Charlotte ikke har noget på hjerte men vi er li´som kommet ind i en rytme hvor vi deler opgaverne mellem os. Jeg sidder ved computeren og Charlotte laver resten – not! Vi føler faktisk at dagene er besatte af gøremål, så vi er glade for at være her i Bolivia hvor vi kan koncentrere os helt og holdent om det at være blevet forældre. Læs resten..


feb 27 2005

Ohhh happy day…

Det har været en hel og aldeles dejlig dag og en perfekt foregående nat for den sags skyld. Charlotte havde vagten og var oppe 2 gange i løbet af natten for at give flaske. Nu er vi ved at have fundet rytmen og Maria sov helt frem til den lyse morgen. Hofteskålen er vi dog nødt til at tage af hende om natten selvom det ikke er meningen. Men hun græder som pisket hvis vi ikke gør det og så brister fars og mors hjerter. Læs resten..


feb 26 2005

Ingen grund til at gentage en succes

Klokken er nu over ni om aftenen og vi kæmper en kamp for at få Maria til at sove. Hun nægter at overgive sig selvom hun er dødtræt – det er som om, at hun er bange for at vi ikke er der mere når hun vågner. Ja, det er svært at sige hvad hun tænker, og vi er stadig meget i tvivl om det er hofteskålen der generer hende. Hun er også snottet og hoster. Hun har grædt som pisket de sidste 45 minutter og nu kan vi ikke mere – Læs resten..


feb 25 2005

En hård start

For første gang siden vi ankom til La Paz er vejrguderne vrede for det tordner og vinden raser og hyler lidt uhyggeligt. Det kan godt mærkes når man bor på 9´nde sal og vinduerne ikke er alt for tætte. Vi har trukket den enlige radiator ind i stuen og den kører for fulde damp. Det kan man også sige om dampmaskinen, den bobler lystigt og sender en dejlig varm og fugtig damp ud i lokalet. Læs resten..


feb 24 2005

Den bedste dag i vores liv

Endnu en dag hvor tårerne har presset sig på – men denne gang har det været glædestårer. Vi har været i retten og efter 10 underskrifter og en formel retshandling er Maria Amparo nu officielt vores datter. Denne dag har vi ventet på i næsten 3 år så der var ikke noget at sige til, at seancen blev en smule tårevædet. Læs resten..


feb 23 2005

Glæde blev til skuffelse

Vi er lige kommet hjem fra en aftentur på Prado’en. Det har været en dejlig lun aften så vi gik fra vores lejlighed til Plaza Del Estudiante og det er et sandt bombardement af sanseindtryk man udsættes for på den forholdsvis korte tur. Gadehandlere, tiggere, skopudsere, gadekunstnere og masser af studerende der hygger sig med deres kærester på bænke og fortovscafé’er. Læs resten..


feb 22 2005

Hos lægen igen

Lige nu sidder vi i vores lejlighed og deler en flaske øl og en pose ostepops. Det har været en begivenhedsrig dag som har bragt vores følelser fra den ene ende af popularitetsskalaen til den anden. Lige nu er vores følelser i den absolut positive ende, for i morgen eftermiddag skal vi i retten for formelt at få overdraget Maria. Vi fil beskeden af Ricci her til aften. Tidligere på dagen skete følgende: Læs resten..


feb 21 2005

El Alto i det fine tøj

Efter morgenmaden (tørre boller blødt op i cocathe) mødtes vi med Ricci nede foran lejligheden og kørte sammen til børnehjemmet. Vi havde en aftale med børnelægen som har tilset Maria siden hun blev indleveret på børnehjemmet. Heldigvis var der ingen ubehagelige overraskelser kun en lille periode med diaré og behandling med antibiotika mod hoste nogle få dage. Læs resten..


feb 20 2005

Himlen er blå

Charlotte vågnede op i morges til en ordentlig gang hovedpine, ondt i halsen og en stor snotnæse. Det er vel heller ikke så underlig, for taxi’erne kører med vinduerne nedrullede så man sidder midt i en mindre orkan. Sulten meldte sig hurtigt men hvis man tror, at man lige kan smutte ned på gaden efter morgenbrød kan man godt tro om igen. Læs resten..


feb 19 2005

Weekend i La Paz

Endelig weekend i La Paz – ingen pligter og ingen aftaler kun dem vi stiltiende har lavet med Maria om at besøge hende på børnehjemmet så ofte som muligt. Det offentlige børnehjem Fatima ligger nede i den rige bydel hvor temperaturen lige stiger et par grader efter at have forceret talrige hårnålesving med hvinende dæk. Læs resten..