Klokken er nu over ni om aftenen og vi kæmper en kamp for at få Maria til at sove. Hun nægter at overgive sig selvom hun er dødtræt – det er som om, at hun er bange for at vi ikke er der mere når hun vågner. Ja, det er svært at sige hvad hun tænker, og vi er stadig meget i tvivl om det er hofteskålen der generer hende. Hun er også snottet og hoster. Hun har grædt som pisket de sidste 45 minutter og nu kan vi ikke mere – Læs resten..

For første gang siden vi ankom til La Paz er vejrguderne vrede for det tordner og vinden raser og hyler lidt uhyggeligt. Det kan godt mærkes når man bor på 9´nde sal og vinduerne ikke er alt for tætte. Vi har trukket den enlige radiator ind i stuen og den kører for fulde damp. Det kan man også sige om dampmaskinen, den bobler lystigt og sender en dejlig varm og fugtig damp ud i lokalet. Læs resten..

Endnu en dag hvor tårerne har presset sig på – men denne gang har det været glædestårer. Vi har været i retten og efter 10 underskrifter og en formel retshandling er Maria Amparo nu officielt vores datter. Denne dag har vi ventet på i næsten 3 år så der var ikke noget at sige til, at seancen blev en smule tårevædet. Læs resten..

Vi er lige kommet hjem fra en aftentur på Prado’en. Det har været en dejlig lun aften så vi gik fra vores lejlighed til Plaza Del Estudiante og det er et sandt bombardement af sanseindtryk man udsættes for på den forholdsvis korte tur. Gadehandlere, tiggere, skopudsere, gadekunstnere og masser af studerende der hygger sig med deres kærester på bænke og fortovscafé’er. Læs resten..

Lige nu sidder vi i vores lejlighed og deler en flaske øl og en pose ostepops. Det har været en begivenhedsrig dag som har bragt vores følelser fra den ene ende af popularitetsskalaen til den anden. Lige nu er vores følelser i den absolut positive ende, for i morgen eftermiddag skal vi i retten for formelt at få overdraget Maria. Vi fil beskeden af Ricci her til aften. Tidligere på dagen skete følgende: Læs resten..

Efter morgenmaden (tørre boller blødt op i cocathe) mødtes vi med Ricci nede foran lejligheden og kørte sammen til børnehjemmet. Vi havde en aftale med børnelægen som har tilset Maria siden hun blev indleveret på børnehjemmet. Heldigvis var der ingen ubehagelige overraskelser kun en lille periode med diaré og behandling med antibiotika mod hoste nogle få dage. Læs resten..

Charlotte vågnede op i morges til en ordentlig gang hovedpine, ondt i halsen og en stor snotnæse. Det er vel heller ikke så underlig, for taxi’erne kører med vinduerne nedrullede så man sidder midt i en mindre orkan. Sulten meldte sig hurtigt men hvis man tror, at man lige kan smutte ned på gaden efter morgenbrød kan man godt tro om igen. Læs resten..

Endelig weekend i La Paz – ingen pligter og ingen aftaler kun dem vi stiltiende har lavet med Maria om at besøge hende på børnehjemmet så ofte som muligt. Det offentlige børnehjem Fatima ligger nede i den rige bydel hvor temperaturen lige stiger et par grader efter at have forceret talrige hårnålesving med hvinende dæk. Læs resten..

Morgenmaden blev ganske intermistisk. Lidt tørre boller fra forleden dag blødt godt op i cocathe gled alligevel ned selvom appetitten ikke var den helt store. Så var det at vi fik øje på vores vasketøj der hang bag glasdøren. Vi havde bare smidt det en bunke og nu var det vasket og hængt til tørre. Jeg tror at vores husholderske bliver en uvurderlig hjælp. Læs resten..

Efter en laaaang flyvetur til Sao Paulo i Brasilien fik vi serveret det sidste måltid på den tur, nemlig morgenmad. Der er blevet sagt meget skidt om Varig men de måltider de serverer i flyene er skidegode. Så med fyldte maver var vi klar til den sidste strækning. Vi var imidlertid ikke helt sikre på om vi kunne nå flyet til La Paz på grund af de tidligere forsinkelser, og tidsforskellen havde vi heller ikke helt styr på. Læs resten..