I dag gik turen til Akvariet på havnefronten. Maria har glædet sig i flere dage så i dag, den sidste dag i Cape Town skulle det være. Vi snuppede smutvejen bagom de store højhuse og gangbroen over til havneområdet, igen i dag i en smuk sol fra en skyfri himmel. Vi var næsten de første der indløste billetter så man kunne godt føle sig som Palle-alene-i-verden mellem de store akvarier med med både smukke men også frygtindgydende fisk. Akvariet forsøger at levendegøre oplevelsen ved at tilsætte stemningslyde i de til tider meget mørke gange og korridorer.
Vi kunne mærke på Maria at hun var utryk og inden længe fik tårerne frit løb. Det var simpelthen for uhyggeligt og da en stor pilerokke og en hvid haj svømmede tæt forbi det tykke glas bredte panikken sig – vi måtte bare ud der fra. Efter at have sundet os i foyeren blev vi enige om at blive til pingvinerne skulle fodres. Det overværede vi over et par kopper kaffe, et par donuts og lidt snolder til Maria. Den gode stemning var tilbage igen. Inden vi forlod akvariet købte vi en fiskestang og nogle magnetfisk til Zamo som vi kan lege med i badekaret.

Udenfor akvariet slikkede vi lidt sol og snakkede om oplevelsen. Maria følte hun havde skuffet os, men så snakkede vi om at det er OK at være bange og sige fra hvis det bliver for uhyggeligt. Turen i akvariet havde skærpet sulten så vi stilede direkte op til Victoria Mall. Undervejs måtte vi lige ind i en genial butik som handler med Læs resten..

I dag var vi tidligt oppe for vi blev hentet allerede kl. 8.20 udenfor hotellet. Der var kun 4 andre med i minibussen så der var god plads. Vores chauffør Rihanna, ikke hende fra MTV, fortalte levende og engageret om Sydafrikas historie, fauna og dyreliv mens vi kørte ned langs atlanterhavskysten mod Kap det gode håb. Turen gik omkring Chapman’s Peak Drive, en 5 kilometer strækning hvor man bogstaveligt talt kører på toppen af en lodret klippevæg. Der er brugt millioner af kroner på at sikre vejen mod stenskred, så derfor betaler man for at benytte vejen fra Hout Bay til Noordhoek. Igen i dag har der været højt til himlen med temperaturer over 20 grader selvom juli måned altid er den koldeste i Cape Town.

Der er helt utrolig mange cykelryttere på vejene. Der er Ole siger Maria og peger på en rytter med Saxo Bank på ryggen. Det tror vi nu ikke, siger vi, for de bakker kan han vist ikke klare.

Da vi nærmede os naturreservatet ved Cape Point, stødte vi ind i store flokke af bavianer der sad og solede sig midt på den varme sorte asfalt. De havde ikke tænkt at flytte sig for en flok turister, så vi måtte passere godt ude i rabatten. Fremme ved Cape Point fik vi 45 minutter til at udforske stedet hvor det kolde Atlanterhav mødes med det varme Indiske Ocean. Vi havde fået historier om de mange skibsforlis der er sket netop her, og når man Læs resten..

Nu skal i bare høre noget sjovt. I dag har jeg set pingviner på stranden og aber midt på vejen. Der var en der sad på en telefonboks og nogle havde babyer på ryggen. Pludselig var der også en struds der kiggede ind af vinduet – det var spændende. Jeg har også kørt i en åben dobbeltdækkerbus og et lille tog som blev trukket af Supermand – det siger far. Jeg var også på en sjov legeplads hvor jeg også spiste en is. Hernede får jeg nudler til morgenmad, er det ikke skørt? Jeg vil gerne sige hej til Freja, Victoria, Trine, Tabitha, Lærke, Sofie, Yonas, Amanda, Alberte og hendes hund – jeg savner jer alle sammen. I morgen har mor og far lovet, at vi skal i akvariet for måske har de krabber. Pas godt på mine solsikker Yonas.

I dag har Cape Town vist sig fra sin flotteste side. Masser af sol fra en skyfri himmel og med temperaturer på den gode side af 20 grader. Vi havde på forhånd planlagt en tur op på Taffelbjerget, eller kartoffelbjerget som Maria kalder det, og ifølge de lokale skal man gribe chancen ved førstgivne lejlighed, for toppen er ofte, og om vinteren for det meste, indhyllet i skyer. Efter morgenmaden drog vi ned på Castle St. og købte billetter til de røde turbusser. Så kunne vi slå to fluer med et smæk, nemlig at få kørelejlighed op til kabelbanen på Taffelbjerget, men også mulighed for en guidet tur rundt i byen. Der er ikke mange turister i byen, så vi havde næsten dobbeltdækkerbussen for os selv. Selv fra morgenen af var det perfekt at sidde under åben himmel på 1. sal og lade sig rive med af den automatiske guides sprøde stemme, der fortalte vidt og bredt om Cape Town og om de mange seværdigheder vi passerede. Maria syntes det var fedt man kunne vælge svensk tale – det lyder nemlig skægt. Vi må erkende, at selv om det ikke er den måde vi normalt plejer at opleve nye steder på, så Læs resten..

Vi havde på forhånd undersøgt de forskellige overnatningsmuligheder i Cape Town. Valget faldt på St. Georges hotel af 4 grunde. Det ligger meget centralt i gåafstand til det meste, det har store familieværelser, det har et fantastisk morgenkomplet inkluderet i prisen og ikke mindst er det økonomisk overkommeligt. Nu er brugeranmeldelser jo ikke altid et spejl af sandheden, men nu hvor vi har været her et døgn er vi ikke blevet skuffede. Det skulle da lige være prisen på én times internet – 80 Rand svarende til ca. 65 kroner. Men det var vi blevet advaret om. Heldigvis er der flere internet café’er i nærheden hvor prisen for en time er 5 Rand eller der omkring. Efter at have overlevet nattens strabadser var vi klar til at få indfriet vore tårnhøje forventninger til morgenmaden. Lad mig bare sige det med det samme – vi blev ikke skuffede.
Skyerne indhyllede Taffelbjerget fra morgenen af. Det småregnede tillige og dermed var vores plan om at opleve udsigten deroppe fra i dag skudt i sænk. Plan B måtte derfor i brug – en gåtur rundt i byen. Vi slentrede først lige en tur ned til turistinformationen på Castle St. for at få nogle kort over byen. Man skal lige vænne sig til at være i undertal som hvid. Det er egentlig underligt, Læs resten..

Sidder lige og fundere over hvad bloggen egentlig skal indeholde i dag. Det er jo ikke fordi der er sket det helt vilde, dog er det lidt underligt, her sent torsdag aften, at sidde 12000 kilometer hjemmefra i Cape Town. Ud af vinduet på 8. sal på St. Georges hotel har vi udsigt til Taffelbjerget som i aften er smukt oplyst af projektørlys. Og nede i gadehøjde er der livlig aktivitet på pladsen foran togstationen med mere eller mindre suspekte eksistenser. Chaufføren vi kørte med fra lufthavnen til hotellet gav os en guidet tur om de steder vi kørte forbi, bl.a. hospitalet hvor verdens første hjertetransplantation fandt sted i starten af halvfjerdserne. Fodboldfesten er netop slut og her i Cape Town har det været en stor fest. Nu skal de lige vænne sig til, at de fleste turister er rejst, og turistforretningen er normaliseret igen.
Vækkeuret ”ruskede” liv i os alle tre i morges kl. 02.45. Vi var først kommet i seng kl. 11.45 men det var ikke lige efter planen. Vi troede egentlig, at én hel dag til at pakke i måtte være nok. Der var endda tid til et par hyggelige god-rejse besøg af Rie samt familien Hansen, men da vi skulle til at pakke i tasker og kufferter senere kunne vi ikke holde den tilladte vægt. Vi har valgt at holde nogle turistdage i Cape Town inden overdragelsen af Zamo, dels for at akklimatisere og Læs resten..

Her er vores rejseplan. Vi har overnatninger i Cape Town, Durban og Joburg som beskrevet. Der er ingen tidsforskel mellem Sydafrika og Danmark så tiderne i flyveplanen er ikke til at misforstå.

Cape Town: St. Georges Hotel
Cnr. Riebeeck & Adderley Streets, St. Georges Mall, City Bowl, 8001 Cape Town

Durban: Idube B&B
15 Hoylake Drive, Durban North, Durban Kwa-Zulu Natal, 4051, South Africa
Tel/Fax: +27 (0) 31 563 8083

Johannesburg: Cherup Connection (Jane’s place)
37 Beryl Street, Cyrildene, Johannesburg, South Africa
Tel : +27(0)11 615 0700 | Fax : +27(0)11 615 0702 | Mobile : +27(0)82 551 4089
E-mail : jmorison@iburst.co.za

Klik på “læs resten” for at se rejseplan…
Læs resten..

Forestil jer, at i har ventet næsten 5 lange år på at blive forældre, en periode hvor der næsten ikke er gået en dag hvor ens tanker ikke har kredset om kampen på at få at barn, og hvor man, som tiden er gået, mere og mere har mistet troen på at det skal lykkes. Med et trylleslag ringer telefonen med meddelelsen om, at i er blevet forældre fra dette øjeblik til en dreng på 22 måneder, og at der er billeder af drengen i indbakken. Hvad gør i?

For vores vedkommende var det rent eufori men i en lidt afdæmpet form hvis i forstår. Vores store drøm var pludselig gået i opfyldelse. Kan det virkelig passe at det er NU. Tina har sendt billeder af Zamo, som han bliver kaldt, og de ligger nu klar til visning med et par få museklik på computeren. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente, og min umiddelbare bekymring gik på, om min og vores forventninger ikke ville stemme overnes med det, vi ville se om et par minutter.

Kom nu over så vi alle tre kan se billederne. Charlotte insisterede på, at vi skulle se de første billeder af vores søn sammen, men jeg var lidt tilbageholdende. Det var et følelsesladet øjeblik og fik overtalt Charlotte til, at jeg ville se billederne lidt senere. Da de første reaktioner fra Maria og Charlotte føg gennem luften, … Nej hvor er han kær, se far det er min lillebror far, han er en rigtig vandhund, se lige det glimt i øjnene, ja så måtte jeg overgive mig og slugte billederne rå. Jeg måtte give dem ret – hold kæft hvor er han kær.

Zamokuhle Mkhize er hans fulde navn. Han er født under samme stjernetegn som Maria, og vi kan fejre hans fødselsdag hvert år den 27. august. Den 18. januar 2010 vejede han 12,7 kg så han er en helt perfekt og velærnæret dreng. Vi er glade for, at han kun har været hos en plejemor siden han blev overgivet til adoption. Det giver os en tryghed for, at han ikke har lidt for mange svigt og nederlag i de første år.

Vi skal være i Durban den 20. juli så nu skal vi til at have styr på alt det praktiske. Heldigvis har vi jo været i den situation før og kan bruge erfaringen derfra. Vi har huske- og pakkelister fra sidste gang, hvor vi havde meget kort tid til udrejse. Denne gang har vi heldigvis godt 4 uger, da fodbold VM er startet og rejsen derfor udskydes til VM er slut. Så kan der blive tid til at lave ny terrasse, indrette børneværelse og planlægge rejsen i ro og mag.

Her er det første billede vi så af Zamo.

Tirsdag den 15. juni kl. 18.30 ringer telefonen og det er Tina fra AC – jeg har en god nyhed. Jaså… bare kom med den for jeg er klar tænkte jeg. I har fået en dejlig dreng, han er sund og rask, bor hos en plejemor, er 22 måneder gammel og i skal være i Durban den 21. juli … stop stop hvad siger du – er det en dreng? Resten får jeg vist ikke rigtig fat i, og må lige have opfrisket remsen. Ud af øjenkrogen kan jeg se Charlotte og Maria intetanende gå rundt ude i haven, så det er ret surrealistisk.

Mens Tina snakkede for næsten døve øren gik mine tanker tilbage på de seneste 4 år 4 måneder og 8 dages ventetid. Til tider har vi tvivlet på, om det nogensinde skulle lykkes os at få en søskende til Maria. Alt hvad der kunne gå galt på Bolivia ventelisten gik galt, så da vi… Læs resten..

Maria sov som en sten i 8 timer og pludrede lystigt på den sidste rest af flyveturen til London. Hun indsmigrede sig hos Peter, den tredje passager i midterrækken, og han syntes ikke underligt, at hun da var den nemmeste lille bedårende baby han havde hilst på længe. Vi kunne berolige ham med, at hun skam godt kan blive stjernetosset og græde som pisket, men det sparede hun venligt sine forældre for på den lange 22 timers hjemrejse. I London stillede vi vore ure de 5 timer frem som har været tidsforskellen mellem Bolivia og Danmark, og pludselig var klokken 14.00. Vi manglede nu kun 2 sølle flyvninger inden ankomsten til Tirstrup.

Men der ventede endnu en overraskelse. Læs resten..