Charlotte vågnede op i morges til en ordentlig gang hovedpine, ondt i halsen og en stor snotnæse. Det er vel heller ikke så underlig, for taxi’erne kører med vinduerne nedrullede så man sidder midt i en mindre orkan. Sulten meldte sig hurtigt men hvis man tror, at man lige kan smutte ned på gaden efter morgenbrød kan man godt tro om igen. Læs resten..

Endelig weekend i La Paz – ingen pligter og ingen aftaler kun dem vi stiltiende har lavet med Maria om at besøge hende på børnehjemmet så ofte som muligt. Det offentlige børnehjem Fatima ligger nede i den rige bydel hvor temperaturen lige stiger et par grader efter at have forceret talrige hårnålesving med hvinende dæk. Læs resten..

Morgenmaden blev ganske intermistisk. Lidt tørre boller fra forleden dag blødt godt op i cocathe gled alligevel ned selvom appetitten ikke var den helt store. Så var det at vi fik øje på vores vasketøj der hang bag glasdøren. Vi havde bare smidt det en bunke og nu var det vasket og hængt til tørre. Jeg tror at vores husholderske bliver en uvurderlig hjælp. Læs resten..

Efter en laaaang flyvetur til Sao Paulo i Brasilien fik vi serveret det sidste måltid på den tur, nemlig morgenmad. Der er blevet sagt meget skidt om Varig men de måltider de serverer i flyene er skidegode. Så med fyldte maver var vi klar til den sidste strækning. Vi var imidlertid ikke helt sikre på om vi kunne nå flyet til La Paz på grund af de tidligere forsinkelser, og tidsforskellen havde vi heller ikke helt styr på. Læs resten..

Så kom dagen endelig hvor vi kunne begive os ud på vores livs rejse, dog skulle vi lige have ordnet de sidste par småting. Lars’ storebror Jan kom ind til os til formiddag og vi fik lige snakket lidt om hvem som holder øje med hvad mens vi er væk. Og så var det ellers afgang kl. 11.30 for vi ville have god tid i Billund. Jan har lovet at hente os i Tirstrup når vi kommer hjem igen, men lur mig om ikke der dukker andre nysgerrige familiemedlemmer op. Læs resten..

For første gang siden i torsdags er roen ved at sænke sig over familien Christensen. Der er lige tid til den sidste opdatering af hjemmesiden inden afrejse og pasning af hus, blomster og bil er delegeret ud til nabo og familie. På hjemmesiden er gæstebogen allerede flittigt brugt (tak Jesper) og vi vil meget gerne sige tak for de mange smukke ord og hilsner. Læs resten..

En af grundene til at vi valgte Bolivia som adoptionsland var den korte ventetid fra barn i forslag til udrejse. Nu er det sjovt nok den selvsamme ventetid der giver os lidt stress. Men vi synes nu alligevel, at vi har nået meget de sidste dage.

I lørdags var vi ude at besøge Søren og Marianne og deres 2 piger fra Bolivia. Det var utroligt dejligt, at få snakket pakkelister, nice-to-have ting, og adoptionsforløbet i Bolivia igennem med en familie der selv har prøvet turen 2 gange. Læs resten..

Så blev klokken alligevel 4.00 sidste nat inden vi begge var i seng. Det lyder mærkeligt men vi har ikke rigtig tid til at nyde, at vi nu er blevet forældre. Når den umiddelbare glæde har lagt sig fyldes vore tanker af al det praktiske der skal ordnes. Det fylder hele vores kalender og tager det halve af natten med. Forventningens glæde er derfor skubbet i baggrunden og vi glæder os allerede til at vi sidder i flyveren, og ikke mere behøver at tænke på ting vi skal huske at ordne inden afrejse – så er det nemlig for sent. Læs resten..

Dagen i dag vil vi aldrig glemme for der fik vi vores datter Amparo i forslag.

(Charlotte fortæller) Jeg havde tidlig fri fra jobbet og slappede af hjemme, og jeg havde flere gange tænkt “Nå, i dag kunne de da godt ringe fra AC da jeg jo er tidlig hjemme”. Det må være noget med den sjette sans. Lidt i 15.30 tog jeg min jakke på, da jeg skulle ud for at have en times massage på min ømme ryg og skuldre inden et personalemøde i børnehaven, og også lige hente en pakke på posthuset for Lars. Læs resten..