Det er mærkeligt at sidde her og skrive den sidste dagbog fra Bolivia i denne omgang – og også lidt vemodigt. En måned er gået siden vi forventningsfuld ankom til en vildt fremmed land for at hente vores første datter, og nu hvor hjemrejsen er lige om hjørnet må vi sige, at alle vore forventninger til fulde er blevet opfyldt. Vi har haft en pragtfuld oplevelse i det fremmede – ja, vores livs rejse. Læs resten..

Søndagene er altid så fredfyldte herude. Der er ikke mange biler på gaderne (alt er relativt) og parkerne er altid et festligt sted at tilbringe nogle timer og betragte det lokale folkeliv. Kommunale medarbejdere i et større antal har i de senste dage knoklet med at færdiggøre Plaza Avaroa til netop denne weekend hvor fars dag også er blevet fejret på behørig vis. Læs resten..

Egentlig har det været en stille og rolig dag. Den startede tidligt, for klokken 04.45 gad Maria ikke at sove mere så det var den nattesøvn. Det lykkedes dog at lulle hende i søvn efter at vi havde skoldet sutteflasker i køkkenet sammen. Det blev dog kun til 20 minutter mere og så opgav vi ævred. Læs resten..

Det er først nu jeg rigtig føler, at vi er ved rigtigt at lære Maria´s signaler at kende. Charlotte har haft en bedre fornemmelse end jeg indtil nu, men i dag timede vi et museumsbesøg i den anden ende af byen og gik hele vejen hjem uden det mindste vrøvl. Tværtimod sad Maria hele vejen og lavede trutmund og spytbobler som hun altid gør når hun er i godt humør. Læs resten..

Tiden går utroligt stærkt. I morges indså vi pludselig, at vi kun havde 5 hele dage tilbage (nu fire). Vi valgte derfor at begynde at pakke nogle af de mange indkøb for li´som at få et overblik over hvor meget det fylder indtil videre og ikke mindst hvor meget det vejer. Vi har af Ricci fået at vide, at vi helst skal sørge for at vores håndbagage ikke vejer over 5 kilo stykket, da de er ret krakilske med det i lufthavnen i El Alto. Læs resten..

Månedalen ligger lige før byen Malassa i udkanten af Zona Sur. Det er et landskab af eroderet vulkanaske som minder meget om Grand Canyon i USA, bare i meget mindre målestok forståes. Der er lavet sirlige stier rundt i området, men da de mange høje søjler af vulkansk aske let kollapser må stierne hele tiden laves om. Når det har regnet er det meget farligt at færdes i området da nogle af slugterne er op til 10 meter dybe. Læs resten..

Nede på hjørnet fra vores lejlighed kommer der hver aften en fløjtespiller og sætter sig. Han er ca. 70 år gammel og prøver at tjene sig en skilling. Man møder mange tiggere i gadebilledet, de fleste gør ingenting end blot at række en hat ud eller træde ud foran en og bede om penge når man kommer gående. Fløjtespilleren derimod optræder med et nummer, og det har vi et eller andet sted mere respekt for. Læs resten..

I går aftes da jeg var nede på internet-café’en var der flere dejlige hilsner i gæstebogen, blandt andre fra Hanne og Jens Simonsen. Når jeg lige fremhæver dem er det fordi, at deres dagbøger og vidunderlige skildringer fra deres tur til La Paz i høj grad har givet os svar på mange spørgsmål inden det var vores tur til at rejse – så det er os der takker. Læs resten..

Dagen har ikke budt på de store overraskelser – det skulle da lige være at Real Madrid tabte. Efter en lidt sen start på dagen var vi på Café La Terraza og spise brunch. For det meste spiser vi morgenmad hjemme i lejligheden, men i går aftes fik vi ikke lige hentet noget morgenbrød i Ketal, så for en gangs skyld spiste vi ude. Læs resten..

I dag fyldte Maria 6 måneder og hun var glad som altid da hun vågnede i morges. Vi havde ikke købt nogen gave men venter til hun rigtig fylder (1) år. Vi havde planlagt en tur op på Mercado Negro – det sorte marked. Det er kun på onsdage og lørdage at markedet finder sted og nu skulle det være. På det sorte marked finder man ikke stjålne ting, Læs resten..