Vi må sige, at det går rigtig godt med vores sagsbehandling herude. I dag har vi alle tre været til lægetjek i El Alto. Hvis vi sådan skal opsummere, så har vi nu været igennem følgende: Læs resten..

Det er altså ikke fordi, at Charlotte ikke har noget på hjerte men vi er li´som kommet ind i en rytme hvor vi deler opgaverne mellem os. Jeg sidder ved computeren og Charlotte laver resten – not! Vi føler faktisk at dagene er besatte af gøremål, så vi er glade for at være her i Bolivia hvor vi kan koncentrere os helt og holdent om det at være blevet forældre. Læs resten..

Det har været en hel og aldeles dejlig dag og en perfekt foregående nat for den sags skyld. Charlotte havde vagten og var oppe 2 gange i løbet af natten for at give flaske. Nu er vi ved at have fundet rytmen og Maria sov helt frem til den lyse morgen. Hofteskålen er vi dog nødt til at tage af hende om natten selvom det ikke er meningen. Men hun græder som pisket hvis vi ikke gør det og så brister fars og mors hjerter. Læs resten..

Klokken er nu over ni om aftenen og vi kæmper en kamp for at få Maria til at sove. Hun nægter at overgive sig selvom hun er dødtræt – det er som om, at hun er bange for at vi ikke er der mere når hun vågner. Ja, det er svært at sige hvad hun tænker, og vi er stadig meget i tvivl om det er hofteskålen der generer hende. Hun er også snottet og hoster. Hun har grædt som pisket de sidste 45 minutter og nu kan vi ikke mere – Læs resten..

For første gang siden vi ankom til La Paz er vejrguderne vrede for det tordner og vinden raser og hyler lidt uhyggeligt. Det kan godt mærkes når man bor på 9´nde sal og vinduerne ikke er alt for tætte. Vi har trukket den enlige radiator ind i stuen og den kører for fulde damp. Det kan man også sige om dampmaskinen, den bobler lystigt og sender en dejlig varm og fugtig damp ud i lokalet. Læs resten..

Endnu en dag hvor tårerne har presset sig på – men denne gang har det været glædestårer. Vi har været i retten og efter 10 underskrifter og en formel retshandling er Maria Amparo nu officielt vores datter. Denne dag har vi ventet på i næsten 3 år så der var ikke noget at sige til, at seancen blev en smule tårevædet. Læs resten..

Vi er lige kommet hjem fra en aftentur på Prado’en. Det har været en dejlig lun aften så vi gik fra vores lejlighed til Plaza Del Estudiante og det er et sandt bombardement af sanseindtryk man udsættes for på den forholdsvis korte tur. Gadehandlere, tiggere, skopudsere, gadekunstnere og masser af studerende der hygger sig med deres kærester på bænke og fortovscafé’er. Læs resten..

Lige nu sidder vi i vores lejlighed og deler en flaske øl og en pose ostepops. Det har været en begivenhedsrig dag som har bragt vores følelser fra den ene ende af popularitetsskalaen til den anden. Lige nu er vores følelser i den absolut positive ende, for i morgen eftermiddag skal vi i retten for formelt at få overdraget Maria. Vi fil beskeden af Ricci her til aften. Tidligere på dagen skete følgende: Læs resten..

Efter morgenmaden (tørre boller blødt op i cocathe) mødtes vi med Ricci nede foran lejligheden og kørte sammen til børnehjemmet. Vi havde en aftale med børnelægen som har tilset Maria siden hun blev indleveret på børnehjemmet. Heldigvis var der ingen ubehagelige overraskelser kun en lille periode med diaré og behandling med antibiotika mod hoste nogle få dage. Læs resten..

Charlotte vågnede op i morges til en ordentlig gang hovedpine, ondt i halsen og en stor snotnæse. Det er vel heller ikke så underlig, for taxi’erne kører med vinduerne nedrullede så man sidder midt i en mindre orkan. Sulten meldte sig hurtigt men hvis man tror, at man lige kan smutte ned på gaden efter morgenbrød kan man godt tro om igen. Læs resten..