mar 13 2005

En ny Bolivar fan

Dagen har ikke budt på de store overraskelser – det skulle da lige være at Real Madrid tabte. Efter en lidt sen start på dagen var vi på Café La Terraza og spise brunch. For det meste spiser vi morgenmad hjemme i lejligheden, men i går aftes fik vi ikke lige hentet noget morgenbrød i Ketal, så for en gangs skyld spiste vi ude. Læs resten..


mar 12 2005

På besøg på det sorte marked

I dag fyldte Maria 6 måneder og hun var glad som altid da hun vågnede i morges. Vi havde ikke købt nogen gave men venter til hun rigtig fylder (1) år. Vi havde planlagt en tur op på Mercado Negro – det sorte marked. Det er kun på onsdage og lørdage at markedet finder sted og nu skulle det være. På det sorte marked finder man ikke stjålne ting, Læs resten..


mar 11 2005

Maria får dansk pas

I dag har Maria fået udstedt et dansk pas. Indtil hun lander i Danmark er hun dobbelt-statsborger, derefter er hun pæredansk.

Vi sov lidt længe i morges eller nogen vil sige gassede. Vi havde først en aftale inde i byen på Ms. Melvins kontor klokken 10.30, så vi havde ikke så travlt. For en sjælden gang skyld nåede vi endda at opdatere hjemmesiden inden middag. Vi var dog nær kommet afsted uden gaver, men kom heldigvis i tanke om det i elevatoren. Læs resten..


mar 10 2005

Mænd giver da ikke flaske!

Jeg vil lige starte med at udløse den ulidelige spænding. Charlotte har haltet hele dagen, solen har været gemt bag skyer det meste af dagen og så har vi, i to forsøg, fået lavet ID-kort til frøken Maria Amparo Christensen Christensen.

Det gik nu ellers ikke helt efter planen. Vi skulle mødes med Ricci i Identificación, der ligger to blokke fra Plaza Murillo. Der var som sædvanlig heftig trafik fra morgenen af, men vi blev da kun et par minutter forsinket og ankom 5 minutter over ni. Læs resten..


mar 9 2005

Sidste retsmøde i El Alto

Vi har skrevet os den 9. marts bag øret for i dag blev Maria officielt overdraget til os af de bolivianske myndigheder ved det tredje og sidste retsmøde i El Alto. Det er en dag vi har set frem til i næsten 3 år, og pludselig virker det helt uvirkeligt. Vores datter hedder nu officielt Maria Ampora Christensen Christensen (det er ikke en trykfejl) for at følge de bolivianske skikke. Efternavnene må vi have rettet til når vi kommer hjem. Læs resten..


mar 8 2005

Mesa fortsætter som præsident

Klokken er næsten 22.00 og Charlotte er gået i seng. Mens jeg skriver dagbog med det ene øje ser jeg fjernsyn med det andet. Præsident Mesa taler netop nu direkte i parlamentet, efter en afstemning, hvor parlamentet afviste Mesa´s afskedsbegæring. Den, synes vi, sympatiske ekspræsident er altså præsident for Bolivia igen. Ja, det går hurtigt i politik og spørgsmålet er nu, om vi igen er status quo hvad angår blokader og konflikter. I morgen skal vi under alle omstændigheder til El Alto Læs resten..


mar 7 2005

Præsident Mesa på Plaza Murillo

Fra morgenstunden havde vi ikke planlagt dagens program. Vi er enige om, at når vi nu er på denne fantastiske rejse til Bolivia, så vil vi også have en på opleveren og ikke sidde hjemme i lejligheden og fise den af. Det giver godt nok nogle udfordringer med Maria, men vi sørger hele tiden for, så vist det er muligt, at det foregår i hendes tempo og på hendes præmisser. Læs resten..


mar 6 2005

En stille og rolig søndag

Én ting har vi lært herude, nemlig at tage én dag af gangen og være lidt impulsiv. I går skrev jeg, at vi ville en tur i Laikakota Parken i dag, men sådan skulle det ikke gå. Det har alligevel været en dejlig stille og rolig søndag hvor vi har hygget os sammen med familien Vegeberg. Vi har siddet længe over morgenmaden og nydt, at søndag er “næsten” bilfri og støjen fra gaden derfor har været minimal. Læs resten..


mar 5 2005

Antastet af turistpolitiet

Vi havde ellers pakket lange underbukser hjemmefra, for lejligheden kan godt være lidt kold om morgenen og til en sen aftentur er de heller ikke af vejen. Men jeg skal lige love for, at vi er blevet overrasket af det dejlige sommervejr. Vi trækker de store gardiner for om dagen og lufter ud, for ellers bliver der stegende hedt i vores stue og soveværelse. Lad mig sige det med det samme – vi kom hverken i zoologisk have eller Laikakota parken i dag. Læs resten..


mar 4 2005

En oase i La Paz

Det har været en dejlig afslappet dag. Vi har sovet rævesøvn hele morgenen, og har kunnet ligge i sengen sammen med Maria og nyde den smukke mørkeblå skyfrie himmel – det tegnede til at blive en varm dag. Regnsæsonen er ved at være forbi og solen bager de fleste dage fra en position på himlen hvor kroppen danner en meget kort skygge. Læs resten..