Maria sov som en sten i 8 timer og pludrede lystigt på den sidste rest af flyveturen til London. Hun indsmigrede sig hos Peter, den tredje passager i midterrækken, og han syntes ikke underligt, at hun da var den nemmeste lille bedårende baby han havde hilst på længe. Vi kunne berolige ham med, at hun skam godt kan blive stjernetosset og græde som pisket, men det sparede hun venligt sine forældre for på den lange 22 timers hjemrejse. I London stillede vi vore ure de 5 timer frem som har været tidsforskellen mellem Bolivia og Danmark, og pludselig var klokken 14.00. Vi manglede nu kun 2 sølle flyvninger inden ankomsten til Tirstrup.

Men der ventede endnu en overraskelse. Læs resten..