Det har været en dejlig rolig dag hvor vi har haft tid til hinanden. Godt nok havde vi en aftale med Shany fra Impilo til et kort møde i dag kl. 11.30, men det var hurtigt overstået og resten af dagen har stået på ren afslapning og lidt indkøb. Vi spiste morgenmad på restauranten da vi ikke havde fået købt ind endnu. Det fik vi til gengæld rig mulighed for kort efter. Vi hoppede på shuttle bussen og kørte til Norwood Mall for at handle. Her er forretninger i en lind strøm under tag, der i blandt en PicknPay Hyper som er gigantisk. Her er alt hvad man kan tænke sig og vi købte, blandt en masse andre uundværlige sager, en lille sammenklappelig klapvogn til 140 kroner. Den skal vi bruge under hjemrejsen primært i Amsterdam lufthavn hvor vi har 5 timer vi skal slå ihjel. Vi nåede lige hjem i rette tid til besøget fra Impilo, og nu er køleskabet fyldt op så vi kan klare os et par dage.

Maria ville samle klapvognen men der var ingen forhjul. Posen var godt nok åben så nogen må have nappet hjulene i supermarkedet. Efter den uformelle samtale med Shany, som blot ville iagttage hvordan det stod til med Niklas’ og vores tilknytning, puttede jeg Niklas til en lille middagssøvn med stor succes. Det tog kun 5 minutter før han snorkboblede – ny rekord. Maria og Charlotte tog en storesøster gåtur ned til Norwood Mall for at bytte klapvognen op shoppe lidt ekstra. Maria bliver forkælet lidt for at holde jalousien lidt på afstand, og hun holder regnskab med hvem der får hvad, så sol og vind kan fordeles ligeligt.

Til aften har vi fået pasta med verdens bedste kødsovs ifølge Maria. Niklas skovler mad ind som er det det sidste måltid. Han har kun været vant til at få én tallerkenfuld mad hos plejemoderen præcis som de andre børn. Han skal derfor vænnes til, at man godt kan få 2 gange og man ikke behøver at skynde sig.

Lige ved siden af er der en anden dansk familie, tror vi, der lige har fået et adoptivbarn i dag. Vi har hørt længerevarende hjerteskærende gråd derindefra her til aften og føler med dem. Vi har jo li’ som været der for kort tid siden. Dem må vi hellere få en snak med i morgen. Der er også en anden udenlandsk familie der har adopteret et barn på Niklas’ alder så der er flere ligesindede.

Om en uge ved denne tid er vi hjemme i Danmark – det er underligt at tænke på.