aug 8 2010

Farvel og på gensyn Sydafrika

Vi sov alle som sten den sidste nat i Sydafrika. I dag begynder vi rejsen hjem til Danmark så det er med at være udhvilet. Vi er lige kommet hjem fra en lille udflugt til Rosebank Mall hvor der hver weekend er et stort African Craft & Art Marked. Der havde vi rig mulighed for at bruge de sidste spareskillinger til trommer, tøj, billeder, masker og meget meget mere. Rosebank Mall er et kæmpestort indkøbscenter, i øvrigt ikke langt fra Nelson Mandelas residens, hvor et stort parkeringsdæk er forvandlet til et farverigt marked, hvor der handles med alt man kan tænke sig. I starten røg vi lige i fælden og betalte for meget for tingene, men til sidst var det ikke os de tog røven på. Niklas sad helt stille i klapvognen og betragtede de mange boder og mennesker omkring ham. Vi gnaskede et par donuts på den kringlede tur mellem boderne, og forsøgte at undgå de mange emsige sælgere. ”You lovely people, special price for you because you´re my first customer” – de havde alle lært den samme remse.

Da vi syntes vi havde købt nok tingel-tangel satte vi os over på en Coffee Shop og nød et par sandwishes og en kop kaffe. Ungerne fik en stor milkshake hver, og inden der var gået 5 minutter.. Læs resten..