Først og fremmest skal familien Hansen på skovvænget ønskes en rigtig god ferie. Tusind tak for at i har passet på vores lille hus og solsikken mens vi har været væk. Vi glæder os alle til at se jer igen når i vender hjem.

Så er den sidste forhindring ryddet af vejen for at vi kan rejse hjem til Danmark. I dag fik vi udstedt et provisorisk pas til Niklas på den Danske Ambassade i Pretoria. Turen dertil var ikke just en marguerite rute. M1 som skærer midt i gennem Jo’burg er en 5-spors motorvej i hver retning. Jo’burg og Pretoria er næsten vokset sammen, og ingen steder undervejs kørte vi i landlige omgivelser. Man ser store kontraster mellem rig og fattig. Undervejs passerede vi bydelen Alexandra, som er en af de fattigste i Jo’burg, og lige på den anden side af motorvejen ligger de usandsynlige rige bydele som Sandton, Randburg og Houghton hvor Nelson Mandela bor i dag. Området har udviklet sig til det nye magtcentrum i Jo’burg.

Efter godt en times kørsel ankom vi til den Danske Ambassade i Pretoria. Vi blev budt på kaffe mens den flinke dame udstedte provisoriske pas til Nanna og Niklas. Niklas holdt sig i skindet og lavede ingen større narrestreger, måske fordi han fik en tiltrængt middagslur i bilen på vejen dertil. Vi priser os lykkelige for, at vi ikke skal ud på flere længere køreture, for barnestole er åbenbart ikke noget Impilo ligger inde med, selvom de tit transporterer børn til og fra ambassaden. Niklas sad på skødet af mig hele vejen frem og tilbage.
Vi betalte 310 Rand for passet, og Niklas afleverede også lige hilsen (en lorteble) på ambassadens toilet – duften i lokalet var blevet lidt landlig. Den flinke dame ønskede os tillykke, og vi fik lige taget et par billeder foran ambassadeskiltet udenfor bygningen.

Hjemme i Garden Place tog vi afsked med familien Rønne for denne gang. De flyver hjem til Danmark i morgen, men vi har aftalt at mødes derhjemme. Vi har trods alt gennemlevet en fantastisk tid i Sydafrika sammen, og det har været en fornøjelse. God tur hje’em fristes man til at sige.

Emil stod klar til at lege med Maria da vi kom hjem. Inden der var gået 10 minutter lå de inde i soveværelset og så Alvin på computeren og råhyggede sig med popcorn. Lidt senere kom Emils forældre forbi til et glas rødvin og en adoptionssnak – selvfølgelig. De fik desværre ikke deres datter med hjem fra TLC i dag, men i morgen bliver de også en familie på 4 i nummer 25 på Garden Place. Vi glæder os til at se bettefis. Efter aftensmaden kom Emil forbi for at se sidste del af filmen ammen med Maria. Pludselig udbrød han et kæmpe jubelbrøl – hans rokketand var faldet ud og nu skylder hans bedstefar ham 20 kroner.

Nu vil vi nyde de sidste dage i Jo’burg inden hjemrejsen på søndag.