Sidder lige og fundere over hvad bloggen egentlig skal indeholde i dag. Det er jo ikke fordi der er sket det helt vilde, dog er det lidt underligt, her sent torsdag aften, at sidde 12000 kilometer hjemmefra i Cape Town. Ud af vinduet på 8. sal på St. Georges hotel har vi udsigt til Taffelbjerget som i aften er smukt oplyst af projektørlys. Og nede i gadehøjde er der livlig aktivitet på pladsen foran togstationen med mere eller mindre suspekte eksistenser. Chaufføren vi kørte med fra lufthavnen til hotellet gav os en guidet tur om de steder vi kørte forbi, bl.a. hospitalet hvor verdens første hjertetransplantation fandt sted i starten af halvfjerdserne. Fodboldfesten er netop slut og her i Cape Town har det været en stor fest. Nu skal de lige vænne sig til, at de fleste turister er rejst, og turistforretningen er normaliseret igen.
Vækkeuret ”ruskede” liv i os alle tre i morges kl. 02.45. Vi var først kommet i seng kl. 11.45 men det var ikke lige efter planen. Vi troede egentlig, at én hel dag til at pakke i måtte være nok. Der var endda tid til et par hyggelige god-rejse besøg af Rie samt familien Hansen, men da vi skulle til at pakke i tasker og kufferter senere kunne vi ikke holde den tilladte vægt. Vi har valgt at holde nogle turistdage i Cape Town inden overdragelsen af Zamo, dels for at akklimatisere og Læs resten..