Fuglene
Vi havde på forhånd undersøgt de forskellige overnatningsmuligheder i Cape Town. Valget faldt på St. Georges hotel af 4 grunde. Det ligger meget centralt i gåafstand til det meste, det har store familieværelser, det har et fantastisk morgenkomplet inkluderet i prisen og ikke mindst er det økonomisk overkommeligt. Nu er brugeranmeldelser jo ikke altid et spejl af sandheden, men nu hvor vi har været her et døgn er vi ikke blevet skuffede. Det skulle da lige være prisen på én times internet – 80 Rand svarende til ca. 65 kroner. Men det var vi blevet advaret om. Heldigvis er der flere internet café’er i nærheden hvor prisen for en time er 5 Rand eller der omkring. Efter at have overlevet nattens strabadser var vi klar til at få indfriet vore tårnhøje forventninger til morgenmaden. Lad mig bare sige det med det samme – vi blev ikke skuffede.
Skyerne indhyllede Taffelbjerget fra morgenen af. Det småregnede tillige og dermed var vores plan om at opleve udsigten deroppe fra i dag skudt i sænk. Plan B måtte derfor i brug – en gåtur rundt i byen. Vi slentrede først lige en tur ned til turistinformationen på Castle St. for at få nogle kort over byen. Man skal lige vænne sig til at være i undertal som hvid. Det er egentlig underligt, Læs resten..