I dag vågnede vi for første gang op som en familie på fire, og jeg vågnede først som jeg plejer. Jeg fik et hurtigt bad hvorefter resten af familien vågnede på skift først Zamo, så Lars og til sidste Maria.
Zamo lå og kiggede lidt betuttet rundt i værelset, for lige at se hvor han var henne nu, og hurtigt fik han det skønne smil frem igen. Vi fik alle noget tøj på og derpå hen til en omgang familie morgenmad. Vores søn har en meget sund appetit og fik hurtigt spist en omgang yoghurt, toastbrød hvor smør og marmelade først blev slikket af, for til sidst at spise brødet. Intet går til spilde. Noget frugt kunne han da også lige spise og da han fik en lille yoghurt af personalet gled den også ned. Sjældent har jeg set en knap 2-årig med så glubende en appetit. Vi kan se han er vant til at spise selv og holder en hånd under skeen for ikke at spilde. Det gør han konsekvent hver gang han spiser så han har helt sikkert lært ikke at spilde maden.

Vi har tilbragt det meste af dagen herhjemme i rolige omgivelser, og lige talt kort med vores socialrådgiver Mae, som lige ville tjekke hvordan det går med os og Zamo. Mae var helt klar af den opfattelse, at vi ikke skulle have haft Zamo med hjem den første dag på grund af hans fremskredne alder, men Linda var som bekendt af en anden opfattelse. Hun mente, at kontakten den første dag havde været så god, at det ville være synd at efterlade ham flere gange end højest nødvendigt. Det ville blot gøre ham endnu mere forvirret.
Vi kunne fortælle Mae, at det var gået godt i går, og jeg fik ham til at sove i løbet af ca. 10 min. Han sov uafbrudt i 12 timer i træk uden et kvæk, kun lidt småhosten. Vi har endnu ikke set den dreng med stort D som han er blevet beskrevet for os. Han er stadig en smule forsagt og holder sig lidt tilbage. Vi må give det den tid det tager for ham at åbne op. Han er til tider meget snakkesalig, men det er ikke meget vi kan forstå. Vi er forberedte på at skulle tage nogle kampe da han helt sikkert snart skal til at prøve nogle grænser af. I dag er vi rimelig sikre på at han har lært de første danske ord nemlig ”nej, nej” og ”Maria”.

Sidst på eftermiddagen stak Tracy hovedet ind og fortalte, at sardinerne var kommet til Durban. Det er et årligt fænomen, hvor man nærmest kan.. Læs resten..