I dag var det Familien Rønnes tur til at komme rundt i byen og se steder der har haft betydning for deres datter Nanna. Vi havde ingen pligter så vi sov rævesøvn og hyggede på værelset inden vi spiste morgenmad. Der går ikke meget mere en end 10 sekunder fra Niklas vågner til vi har sagt ”NEJ Niklas” første gang. Han er en bandit og kan lide at søge konfrontationer. Men han er en kær dreng som man ikke kan undgå at holde af.

Vi havde snakket om at tilbringe nogle timer på Wilson Wharf som er et hyggeligt sted nede ved industrihavnen og Durban Yacht Club. Vi strakte ben i 10 minutter dernede i går på vores køretur rundt i byen, og vi fik lyst til at se mere. Tracy tilbød at køre os derned – hun er bare den sødeste værtinde man kan tænke sig. Niklas bliver helt ustyrlig når han fornemmer vi skal ud at køre i bil for det elsker han. Barnestole er ikke noget man bruger så meget, så han har siddet på skødet af enten Charlotte eller jeg de fleste gange.

Vi blev læsset af ved Durban Yacht Club hvor den ene flotte lystyacht efter den anden ligger side om side. Man kan ikke gå på bådebroerne. Adgangen er hegnet ind med stålhegn og pigtråd og en vagt der visiterer alle der vil ind på området. Vi fik forvildet os ind på sejlklubbens areal men fik bestemt, og ikke særligt venligt, besked om at fordufte. Vi slentrede over dæmningen til Wilson Wharf, og på vejen har man et fantastisk kig ud over industrihavnen og de mange.. Læs resten..