Det har været en dag vi aldrig vil glemme, for den har budt på så mange uforglemmelige oplevelser, små som store. Det har også været en dag med følelserne uden på tøjet og til tider meget bevægende. Dagen startede helt rutinemæssigt. Maria og Niklas vågnede samtidig og i god tid til vores kirkeaftale. Ungerne var i nattøj til morgenmaden da de helst ikke måtte spilde på kirkedresset. Kl. 8.30 var begge familier klar til kirkegang. Tracy’s mand kørte os op til kirken som ligger kun et par minutters kørsel fra Idube. Der var allerede kommet en masse kirkegængere, og vi vakte straks en del opsigt da vi steg ud af bilen.

Vi blev mødt af Linda og da Niklas så hende puttede han sig ind til mig og holdte godt fast. Det var det første sikre tegn på, at han under ingen omstændigheder skulle tilbage til hans tidligere hjem. Det var en dejlig følelse som jeg stadig er helt høj af. Charlotte tog sig af Maria som var en smule beklemt ved synet af de mange mennesker. Undervejs ind i kirken blev vi mødt af velmenende kirkegængere som bare var så glade på vores vegne. Ingen tvivl om, at rygtet om vores deltagelse var spredt i menigheden. Vi fik dagens kirkeprogram stukket i hånden og anvist nogle pladser af Linda. Det er en baptist menighed og kirken er slet ikke som kirker i Danmark. Der hang bannere med kristne budskaber på væggene, på scenen var et orkester linet op og bagved en storskærm på den store endevæg. Her var højt til loftet og bag os var der en balkon med udsigt over salen. Linda fortalte kort om programmet, præsten kom forbi og lykønskede os og det samme gjorde Tracy´s mor.

Her er vi sammen med Linda i midten, Niklas’ plejemor, foran kirken.

Nu var kirkegangen ikke at sammenligne med en dansk gudstjeneste. Der var en meget mere afslappet stemning, man fik en fornemmelse af at være en del af en stor familie, uden at det på nogen måde føltes anmassende. Præsten startede med at byde alle velkommen, og han og alle tilhørere var specielt beæret af at have besøg af 2 danske familier som var kommet helt til Sydafrika for at adoptere nogle af deres skønne børn. Alle skulle vide hvilket pragtfuldt land Danmark er, der sådan.. Læs resten..