jul 28 2010

Sikker taxi i Durban

At køre i taxi i Sydafrika kan være risky business. Der er mange illegale chauffører som til forveksling kan ligne de autoriserede, så da vi hørte om Viktor (hans internationale kaldenavn tror vi) gennem Tracy og familien Rønne, har vi benyttet ham lige siden. Han er super pålidelig og en meget flink mand, så derfor får han vores varmeste anbefaling med på vejen.

Kontaktinformationer..


jul 28 2010

Stævnemøde i retten

Vi har set frem til denne dag meeeget længe. I dag blev Niklas formelt vores søn ved en retshandling hvor vi fik papirer på hinanden. Sammenlignet med processen i Bolivia gik det meget smertefrit og næsten uden sværdslag. Hele formiddagen gik vi bare og ventede forventningsfulde på at klokken skulle blive 12.00 så vi kunne komme af sted. Tracy kørte både os og familien Rønne til byen, hvor vi først skulle spise frokost med vores respektive socialrådgivere samt Sue fra Impilo i Jo’burg, som var fløjet hertil i dagens anledning. Vi ankom standsmæssigt til socialrådgivernes kontor klædt i det stiveste puds, men det havde vi nu ikke behøvet skulle det senere vise sig. Der var dækket op i et lille lokale i de tilstødende gemakker hvor vi fik serveret indiske specialiteter som ta’ selv bord med efterfølgende dessert.

Stemningen for vores vedkommende blev noget afdæmpet, for Niklas var utilfreds fra starten og skreg i vilden sky. Vi prøvede alt for at få ham til at falde til ro, men lige lidt hjalp det. Først da han kom i klapvognen og begyndte at rulle lidt udenfor faldt han lidt ned, lige indtil vi vendte vognen for at rulle tilbage. Så startede festen på ny hvor han skreg så vildt, at det tiltrak alles opmærksomhed. Det var også hamrende uheldigt tidspunkt hvor han normalt sover til middag. Det endte med at vi spiste frokost mens.. Læs resten..