På vej mod målet
Hvor er livet dog fantastisk og fuld af overraskelser. Vi sidder udenfor på verandaen hos Tracy, eller Idube B&B som det så finurligt hedder. Tracy er værtinde og stedet ligger i Durban North som er for velhavere og ikke langt fra stranden. Tracy og hendes familie bor i den ene ende af huset og gæsterne i den anden.
Ud til lufthavnen i Cape Town kørte vi med en chauffør som selv var far til 2 drenge 5 og 6 år. Han syntes det var en fantastisk ”mission” vi var ude på og mente, at det var Guds kald. Han var sikker på, at det ikke er det sidste barn vi skal hente i Sydafrika på trods af vore argumenter på det modsatte. I lufthavnen blev vi straks kapret af to bagagehjælpere som vi accepterede at hjælpe os. Man skal passe på hvem man laver aftaler med, men vores chauffør sagde god for disse to fyre. De hjalp os gelinde, men over stok og sten, hele vejen op til paskontrollen hvor de fik deres løn – 20 Rand hver. Og for at det ikke skal være løgn, så stod de parat til at veje vores, nu alt for tunge, håndbagage. Jeg var selvfølgelig smuttet i forvejen med vore kufferter så Charlotte råbte STOP STOP.. lige inden jeg fik vejet de 2 sidste kufferter ind. Igen talte vi for vores syge moster og sendte bambiøjne og undskyldende blikke. Det gav pote. Vi fik lov til at bære en ekstra pose med i kabinen til Marias nu meget tunge ting. Op igennem Security, den bærbare ud af håndbagagen og tømme lommer for alskens herligheder. Maria spurgte om hun skulle have alle krummerne op af lommen, men det mente jeg nu ikke.
Der må have været en kraftig medvind for vi kappede 30 minutter af den estimerede flyvetid på 1 time 55 minutter fra Cape Town til Durban. Det resulterede i, at der ikke var kommet nogen for at hente os i lufthavnen. King Shaka lufthavnen er spritny og.. Læs resten..